Automekaniker til topmoderne værksted

Vil du arbejde med en lang række forskellige bilmærker på et topmoderne værksted?

Har du lyst til at være en del af et professionelt og ungt team med en sjov værkstedsjargon?

Og vil du være en del af et værksted, der vægter efteruddannelse højt, og som arbejder med den nyeste teknologi?

Kvalitet gennem flere generationer

Du kan nu blive en del af Auto Centrums værkstedsteam – en familievirksomhed med rødder helt tilbage til 60’erne. Dit nye team består af i alt 10 kolleger, som gør vores bedste for at udføre vores arbejde ordentligt. Men vi glemmer bestemt ikke, at det også skal være sjovt at gå på arbejde.

Vi sælger og servicerer mange forskellige bilmærker men primært biler i Premium-segmentet, såsom Audi, BMW, Mercedes og VW.

Glæd dig til en alsidig hverdag på værkstedsgulvet

Som mekaniker kan du se frem til en spændende dag, hvor du blandt andet:

  • udfører diagnose, service og reparationer på forskellige bilmærker
  • håndterer elektrisk fejlfinding
  • monterer diverse ekstraudstyr, fx anhængertræk.

På værkstedet løfter vi i flok, så du vil altid kunne sparre med dine dygtige kolleger.

Vi prioriterer din faglige udvikling og trivsel

Med den konstante teknologiske udvikling inden for biler tilbyder vi løbende efteruddannelse, så du kan forbedre dine færdigheder. Og så investerer vi i branchens mest avancerede udstyr, så du altid har det bedste værktøj til rådighed.

Grundig mekaniker med humor

  • Du er udlært mekaniker – og vi hører gerne fra dig, hvis du er nyudlært, da vi nok skal lære dig op i alle fagets discipliner.
  • Det er en fordel, men bestemt ikke et krav, hvis du har kendskab til Audi, BMW, Mercedes og VW.
  • Du har kørekort B.
  • Som person har du altid fokus på høj kvalitet i dit arbejde, og vi håber, at du kan bidrage til vores gode værkstedsjargon.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Frederiksen på mail Morten@autocentrum-odense.dk eller telefon 2334 7179. Vi inviterer løbende til samtale, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående QuickApply-knap ”Ansøg”.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Ansøg om jobbet