Skal du køre grønt? Vi giver dig alle svarene

Det er mange gode grunde til at køre grønt. Med en brugt elbil fra Auto Centrum Odense bliver du godt, billigt og fornuftigt kørende i mange, mange år. Med grundig vejledning hjælper vi dig til at træffe det rigtige valg.

Det er svært at argumentere imod grøn bilisme. Sammenlignet med almindelige brændstofbier er elbiler billigere og nemmere at eje – både med hensyn til daglig kørsel og serviceeftersyn. Vi har mange brugte elbiler til salg, og vi guider dig gennem junglen af abonnementsløsninger, låneaftaler og alle andre spørgsmål, du måtte have. For det er helt naturligt at være usikker. At købe ny bil er en stor beslutning, og at købe elbil er for mange en helt ny verden.

Hvilken elbil skal jeg vælge?

Først og fremmest skal vi have en snak om dine behov. Hvor meget kører du til daglig, hvor ofte besøger du Moster Oda i den anden ende af landet, og går ferieturen til det sydeuropæiske flere gange om året? Dit køremønster har betydning for valget af bil, men også for valg af ladeboks og tilhørende abonnementsordning. Vi tager det hele med i betragtning og guider dig til det bedste valg for netop dig.

Hvilken lader skal jeg vælge til min elbil?

Nogle foretrækker at kunne sætte stikket i elbilen hver aften og vide sig sikker på, at batteriet har fuld ydeevne næste morgen. Andre har det fint med at lade ved supermarkedet, på arbejdspladsen, offentlige parkeringspladser eller helt andre steder.

Vi samarbejder med AMPERA, som tilbyder montering af ladestandere hjemme hos dig for 10.000 kr. og et månedligt abonnement på 70 kr. Der er mange andre udbydere, så lad os tage en snak om, hvilken løsning der bedst matcher dine behov.

Hvordan får jeg elafgiften refunderet?

Du skal have et abonnement for at kunne trække strøm til din elbil via en ladestander. Derfor er du allerede registreret som grøn billist, og du vil automatisk få refunderet dit elforbrug. Pt. er den statslige refusion 112 øre pr. KwH. Bemærk, at du ikke får refunderet din elafgift, hvis du trækker strømmen gennem et almindeligt kraftstik.

Hvordan finansierer jeg min elbil?

Der findes flere muligheder for lån og leasing, når du vil anskaffe en brugt elbil. De grønne billån har lav rente, og ofte får du også tilbudt en rabataftale på selve bilen. Vi samarbejder med Nordea, der som en del af låneaftalen udvider hele bilens garanti op til 7 år/150.000 km, fra første registreringsdato.

Er en elbil dyr at servicere?

Overhovedet ikke. Tænk bare på al den mekanik, der er i en brændstofbil: tandremme, gearkasse, stempler, aksler osv., som dagligt bliver udsat for høje omdrejninger, og som skal smørres, vedligeholdes og udskiftes. Modsat er teknologien i en elbil meget simpel. Her suser du bare af sted. Bremserne skal renses engang imellem, men ellers er der ikke udgifter til hverken olie eller gennemgribende udskiftning af sliddele.

Hvad er forskellen på en almindelig elbil, en hybridbil og en plugin hybridbil?

En elbil kører udelukkende på strøm, mens en hybridbil eller plug-in hybridbil både kan køre på strøm og brændstof. En elbil har et stort batteri og lades med et kabel, enten på ladestanderen derhjemme eller ude i byen. Det er størrelsen på batteriet, der afgør, hvor mange kilometer du kan køre på et fuldt opladet batteri – typisk mellem 200 og 600 kilometer.

Hybridbil skal ikke lades op

Hybridbilen har et mindre batteri, og bilen skifter automatisk mellem brændstof og el. Derfor skal batteriet ikke lades op med strøm – det lader op, når forbrændingsmotoren er startet, speederen slippes eller ved opbremsning.

Plugin-in Hybrid kan oplades ligesom elbilen

Batteriet i en plug-in hybridbil er mindre end elbilens, men større end hybridbilens. Det oplades både med strøm ligesom elbilen, men også – ligesom hybridbilen –når forbrændingsmotoren er startet, speederen slippes eller ved opbremsning. Derfor fungerer bilen som en elbil, når der er nok energi på batteriet, og derefter som en hybrid, hvor der skiftes mellem brændstof og el.

Lad os tage en snak om dine behov og dit køremønster, så du kan blive klogere på, om du skal vælge en ren elbil, en hybridbil eller en plugin hybridbil.

Et brugt batteri – hvor længe holder det?

De brugte elbiler, vi køber i udlandet, er typisk kun et par år gamle og har sjældent kørt mere end 60.000 kilometer. Det er ingenting for en elbil! Fabrikkerne giver op til 8 års garanti på batteriet.

Skal vi finde en grøn bil til dig ?

Med en brugt elbil fra Auto Centrum Odense bliver du godt, billigt og fornuftigt kørende i mange, mange år. Med grundig vejledning hjælper vi dig til at træffe det rigtige valg.

Kontakt os